Hvad koster det egentlig at have et barn?

Én million kroner. Sådan har et almindeligt bud længe lydt på, hvad et barn koster fra det bliver født, til det fylder 18 år. I denne artikel dykker vi ned i de konkrete beløb for at give dig et mere kvalificeret bud på, hvad det egentligt koster at have et barn i Danmark anno 2023.

Før vi går til beløbene, er det vigtigt at understrege, at hvad du selv ender med at bruge på dit barn frem til og med dets 18. år er dybt afhængigt af de valg, du og din eventuelle partner træffer i relation til barnets behov. Alt fra jeres holdning til mad, økologi og genbrug, ferieønsker og konkrete indtægter til den kommune I bor i, har – sammen med en masse andre forhold – indflydelse på, hvor meget barnet kommer til at koste.

Venter du barn? Læs, hvad du skal købe, inden barnet kommer til verden.
Se tjeklisten: Det skal du købe inden babyen kommer.

Hvad koster et barn om måneden?
Et godt sted at begynde, når man skal regne på prisen for et barn per måned, er at undersøge, hvad du minimum kan forvente, at et barn kommer til at koste. Her kan du læne dig op ad tal fra Rådtilpenge.dk, der drives af Finanstilsynet.

Ifølge deres anbefalinger bør man sørge for at have 2.500-3.500 kr. ekstra til rådighed pr. måned pr. barn. Og det er altså uden at medtage udgifter til pasning.

Dette budget giver en samlet udgift på omkring 540.000 kr. i minimumsbeløb for et barn fra det fødes, til det er fyldt 18 år. De fleste har dog brug for at få passet deres barn, og hvis barnet går i vuggestue, børnehave, SFO og fritidshjem, skal beløbene for disse institutioner lægges oveni.

Overvejer du at lave en børneopsparing til dit barn?
Læs vores guide til at oprette en børneopsparing.

Danmarks Statistik har en oversigt over landsgennemsnittene for taksterne i daginstitutionerne i 2023, og med udgangspunkt i disse, lyder det samlede beløb for pasning på ca. 280.000 kr., fra barnet begynder i vuggestue, til det er færdig med at gå i fritidsklub. Eftersom de 280.000 kr. er baseret på gennemsnitspriser, kan du opleve, at dette beløb ser anderledes ud for dig, ligesom der vil ske ændringer i beløbet i de kommende år.

Med de tal, der er til rådighed, ser det dermed ud til, at et barn nærmere koster i omegnen af 820.000 kr. i alt, hvilket altså ikke er så langt fra den almindelige opfattelse. Dertil kommer, at minimumsbudgettet tager udgangspunkt i, at man har et beskedent forbrug, hvor man køber de billigste varer. Der er medregnet håndkøbsmedicin, men skal dit barn have receptpligtig medicin som penicillin, ligger det uden for budgettet.

Klar til baby og det første år
Det kendetegnende for tiden frem til fødslen og barnets første leveår er, at det er her, du investerer i udstyr, møbler og tøj til din baby. Det er derfor først og fremmest disse indkøb, der fylder i budgettet, og disse indkøb er rigtigt vigtige at medregne, når du udregner, hvad det koster at have et barn.

Ifølge Finanstilsynet er det ikke ualmindeligt, at engangsudgifterne i forbindelse med det første barn løber op i omkring 25.000 kr., hvis du køber alt udstyr fra nyt.

Personlig historie: Se Camilla og Lasses baby-budget.

Barnevogn, møbler til værelset, maling, måske en vugge, autostol, lift, forskellige cremer og salver samt babyolie, bleer, ammepude, sutter og tøj i forskellige størrelser og afskygninger. Der er rigeligt at bruge pengene på, når babyen melder sin ankomst.

Hvis din baby bliver ammet, er der imidlertid typisk ikke de store udgifter til mad det første år, men du skal regne med, at dit forbrug af vand og el stiger, lige så snart du kommer hjem med babyen fra hospitalet.

Normalvis vil du skulle tænde vaskemaskinen og opvaskemaskinen oftere, og samtidig betyder barslen, at der er nogen hjemme det meste af dagen, hvilket igen øger forbruget af vand og el.

Økonomien i barnets andet år
I barnets andet leveår er det typisk ikke nødvendigt at gøre lige så mange indkøb som i barnets første leveår. I har allerede det meste udstyr, så det er kun lidt supplerende tøj og legetøj, der skal bruges penge på.

De ekstra indkøb betyder, at du bør regne med at øge det månedlige rådighedsbeløb med minimum 1.500 kr. Samlet betyder det, at I med to voksne og et lille barn bør have et rådighedsbeløb på mellem 11.500 og 13.000 kr. om måneden ifølge Finanstilsynets opgørelse.

Den store nye post på budgettet over de faste udgifter er pasning. Dagpleje er generelt lidt billigere end vuggestue, men under alle omstændigheder lægger pasningen en ekstra post til de månedlige udgifter.

Ifølge opgørelsen fra Danmarks Statistik koste vuggestuer i 2023 i gennemsnit 3.465 kr. om måneden. Dertil skal man i de fleste kommuner betale et særskilt beløb på gennemsnitligt 500 kr. for frokostordningen i institutionen. Samlet set vil du altså opleve en gennemsnitlig, fast ekstraudgift på 3.965 kr. om måneden, fra dit barn begynder i vuggestue.

Prisen for institutionspladsen - og ikke mindst den eventuelle frokostordning - kan svinge meget fra kommune til kommune, så det er en god idé at tjekke priserne der, hvor du bor.

I løbet af barnets andet leveår vil I i højere grad kunne servere det samme for jeres barn, som I selv spiser. Barnet vil også spise mere, men madbudgettet behøver ikke nødvendigvis at stige af den grund – det kommer helt an på, hvor tæt et budget, I har lagt. For de flestes vedkommende betyder barnets indtag blot, at der ikke er lige så meget luft i budgettet som hidtil.

Den økonomiske udvikling som barnet bliver ældre
Som årene går og barnet bliver ældre, svinger udgifterne til de enkelte poster. I takt med at barnet bliver større og begynder først i børnehave og derefter skole, bliver barnet mere selvstændigt og kræver derfor mindre opmærksomhed og pasning. Dette betyder, at prisen på daginstitutionerne falder, og dermed koster barnet ikke helt lige så meget om måneden.

Allerede i børnehaven falder den samlede pris for pasning og frokost med omkring 38 procent til 2.450 kr. om måneden, og prisen falder yderligere, når barnet begynder i SFO og fritidshjem eller -klub.

Hvad er klogt at spare op til?
Hvad kan du investere dine opsparede midler i? Få inspiration her.

Tøj, sko og legetøj vil fortsat fylde en del, og det ældre barn vil også på et tidspunkt have glæde af en mobiltelefon, computer eller andre digitale enheder, som kan lægge ekstra pres på økonomien, hvis man ikke har noget liggende, barnet kan overtage.

Madbudgettet vil begynde at stige, og navnligt når barnet rammer puberteten og teenageårene, vil du opleve en betragtelig merudgift.

På samme måde er det fornuftigt at sørge for luft i budgettet til barnets fritidsaktiviteter og oplevelser, som for mange intensiveres med årene.

Hvordan kan du spare på baby-budgettet?
Her er de bedste tips til at spare penge på baby-udgifter.